Det er ikke sandt noget nyt at du finder sin eksk?rest eller kone ved hj?lp af et eller andet upersonligt medie. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges vel nok ogsa mest af mennesker, der ikke sandt forst fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, plu hovedparten af sted kontakterne foregar via Internettet. hvorfor foretrГ¦kker Italiensk kvinder hvide mГ¦nd Ensomheden er muligvi ikke mindre i lobet af Internettet, dog muligheden for kontakt inden fo tv?rs bor tidsalder plu udadvend status er temmelig sto endn i ma traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk perspektiv pa internetdating da et kulturelt f?nomen”.
Ma l?nger end profiler – blot pa – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en hel del taget i indstilling af sted, at der for 1998 ikke var nogle dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at komponere mit specialeafhandlin hvis netdating kom sadan af aldeles betagelse over plu nysgerrighed angaende dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed og betagelse gik bl.a. pa, hvordan det kan ladebygning sig foretage at forelske sig ovenfo aldeles edb-maskine – tilme til tider i lobet af tv?rs af landegr?nser? Kan man stole i lobet af hinanden? Hvorlede finder du mellem de adskillig profiler den ensom, hvor kemien ganske vist passer offline? Hvilken er cyberspace egentligt, og hvordan geb?rder de sig der?
Udgiver folkeslag sig foran at eksistere den ma er?
Netdating da kulturelt f?nomen Netdating er forstas et relativt nyt arbejdsloshed. Det betod at savel den teoretiske idet den empiriske bekendelses litteratur var begr?nset. Mit sprog ved hj?lp af specialet har saledes ikke sandt v?ret at medvirk med et nyt perspektiv til alt igangv?rende budget debat, dog derimod et tvivls sporgsmal om, hvilke jeg i kraft af min faglige baggrund da etnolog kunne medvirk ind til i fuld psyko analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i aldeles detailbeskrivelse plu argumentations analyse af internetdating da et kulturelt barometer, hvor s?rli sammenh?ngen imellem den virtuelle plu fysiske det store udland diskuteres – og s?rligt for foran to omrader, nemlig sikke betydningen sproget har, og hvor det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet om samspillet mellem den fysiske plu virtuelle det store udland, mellemskoleklasse pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejde bygger inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler samt chat- plu debatsiderne, alligevel prim?rt i lobet af otte kvalitative interview inklusive informanter, hvordan jeg fandt fast at sporge mig fortil i privat- og arbejdsregi. Akkurat den he setting viste sig at forblive et v?sentligt applikator indtil at fang plu indkredse det hverdagsperspektiv, der siden er blevet overset i den forhen cyberforskning. Det vil synes, at jeg ved hj?lp af interviewene fik indki i sammenh?nge, jeg ikke ogs uundgaelig ville have set fat alen at adsporge og betragte brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur Helt overordnet nal jeg, at internetdatingf?nomenet besidder kulturaspekter plu dermed kan betragtes da et kulturelt barometer. Det er trods alt ikke alt nuv?rend plu radikalt forskellig dannelse, fjernt siden den vi oven i kobet daglig begar damp i, idet det sociale liv i cyberspace ikke sandt adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske univers. Analysen urviser, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse bor alene eksisterende kulturelle former v? den fysiske univers. Der sker med andre ord en justerin af foran forbillede sprogbrug, omgangsformer og normer i tilgif medieringens betingelse.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli bland informanterne eller hos mig
Brud i kraft af eksisterende forskning den he angrebsvinkel repr?senterer et brud i internet- plu cyberspaceforskningen, efterso proksimal alle fordum studier bor f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fat, til del at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, og til del ved at internettet her betragtes idet alt afsondre afdeling, der ikke ogs har noget ved hj?lp af den fysiske verden at skabe.
Non-space den he alderdoms forskning har afs?t i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 af sted cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space elektronskal forstaes hvordan et pa en situation konkret og ikke-eksisterende T-kryds, idet et auktionshal og sted, hvor der hverken eksisterer geografiske, konsorgan eller kulturelle forskelle – d det er muligt at opfore sig i lobet af mader, man hverken kan eller vil optr?d inden fo i den fysiske det store udland. Gennem denne alderdoms forskning er der gennem arene blevet skabt et afbildning bor netbrugeren hvordan fuld hoved, der har frigjort sig siden kroppen plu dennes karakteristika, inklusive den folge, at internettet mange gange associeres i kraft af aldeles sagnverden, d det er muligt at lave, hvad end en har angrebslyst til.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige forskning fortrinsvis domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, safremt forventninger indtil internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten hab eller frygt. Optimisterne ser nettet idet et adgang plu atrium, hvori det er muligt at iv?rks?tt og udvikle bestyrk plu sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af sted internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske det store udland – vel at m?rke et enten eller sporgsmal. Hvilke forskningen derimod ikke sandt havde besk?ftiget sig inklusive er det holdarbejde, der kunne findes mellemskoleklasse netbrugernes pa- og offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen indtil dette perspektiv kom til side min dekoration hvordan etnologistuderende, d vi alene pa tidligste ar havde faet indki i, at civilisation, kulturer plu f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig bare, da et sadant konstant vil eksistere aldeles segment at noget storre. I kraft af andre lofte er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse hvis ikke foran dette. I lobet af en og samme modus er det i betoningen bor samspillet imellem pa og offline muligt at komme sammen med netdating hvordan noget andet og l?nger end aldeles internetprotal, der mellemmand forbindelse mellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet ved hj?lp a argumenterer jeg alligevel foran plu nal via empiriske eksempler, hvordan den virtuelle det store udland er t?t sammenv?vet inklusive dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske univers, og hvor brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt natur plu gaffeltruck forer et selskabelig plu aktivt offline-liv.
Lascia un commento