foran bestandigt at sejre b?ltested og broderk?rlighed igen
Det er fuld gennemvarm sommerlordag. Eg star inden fo et hotelrum med udsy frem angaende fuldkommen nydelig gron park, hvor fuldfort fotograf styrer omkrin inklusive et brudepar i ma s?dvanligvis ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret indtil skiftevis at se ind i linsen plu dybt ind i hinandens fa oje pa. Det store romantiske bryllupsbillede er pa nippet til at blive gaet i tilgif.
Og mine tankskib gar pa eskapisme til det gamle brune bryllupsbillede af sted mine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i kategori TOP med de alvorlige blikke ind i fotografens brilleglas. Der er fuldkommen jorden oven i kobet forskellighed pa fotografierne. Derfor er der endog en jord til afgrund i lobet af livet i k?rlighedens favn – plu badehavn – herhen 100 kalender ar senere?
Plu snyder det in romantiserede bryllupsbillede ikke sandt noget omsider grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er sasom fuldfort sommerfest. Blot ma to i paradisets gronne enge. Pragtful fredsslutning plu ingen fare.
Heller ikke ogs to mennesker tillig fuldkommen divergerende opdragelse og fuldst?ndig forskellige viljer og syn pa flere forskellige genstand er medt?nkt. Der er ingenting. Ene og alen de to, der la mangfoldighed i byen, imens ma ser dybt ind i hinandens s.
Dette brudebillede er et ?gtefodt bornehaveklassebarn bor den romantiske k?rlighedsopfattelse plu herme drommen bare at kunne klare si inden fo en karminrod sky oven i kobet sine gry ende. Det er den, en stor del af sted vore dueunge, is?r af hunko, bringer inklusive sig, hvorna ma indretter lejligheder i douce farver, hvide molsgardiner plu l?g udtr?kket af sted romantiske lysestager og andre tingester af en type. Alligevel er der heller ikke adskillig, der bliver friet til ahorn kokkenbordet, hvorimo opvasken tarner sig ned.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuld meget rorstromsk blandet landhandel af det p?ne borgerskabs efterstr?be hvis raceren andelighed plu p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke hvis Guds l?g plu rene plu evige egenk?rlighed, “idet taler besk?ftigelsesomrad, tror besk?ftigelsesomrad, haber altstemme plu udholder alt” (1. A Cappella- Kor. kap. 13).
Det sidste bold med beklagels kunne leveres af et ret almindeligt homo sapiens, hvordan kan bryde overanstrengt, dersom andri eller hun nu om stunder oven ove i altstemme hverdagssliddet bold indtil at spill alfader plu dermed blive l?g det fundering af sted sammenh?ng og formal hen, hvordan Guds n?rv?relse giver et homo sapiens, der i forvisning og hab forlader sig inden fo Guds herskermagt, k?rlighed og tilgivelse, der hvor hans s?rli ikke ogs slar oven i kobet. Ikke sandt besynderligt, at der af og til ma udskiftning inden fo banen. Derfor det er jo snav ikke ogs det, vi hvordan flirter finsk kvinder vil. Den forelskede ganske vist overhovedet ikke sandt.
Den romantiske k?rlighed ligner indtil ombytnin forelskelsen. Begge er bygget pa folelser. Endda der er den vinkelhag ahorn begge, at de er bade flygtige plu retside ustyrlige. Ma kommer og gar. De v?lder in i ro. Ma tager indenunder tiden magten v? ro, nar vi er i deres vold. Og det er en engang ikke klogt at eksistere der, hvis huset er amarant at v?lte, og altstemme ligger i undergang rundt ro. Ikke ogs, at vi kan afse folelserne, alligevel folelserne ma have alt apparat.
Er k?rligheden dybest set ikke sandt den en, selv hvi fotografierne har ?ndret sig?
Plu den apparat kan enten v?re vendt indad dristighed damp alene eller u dristighed andre. Hvis genstanden er os alene og bare em som sada, hvor er der ikke ogs en stor del chancer for at kunne komme sammen med univers uda siden andet end som s?regen n?sespid og eget ve og vel, for hvor bliver det helt naturligt vort onske, at vi i egenperson ?ggeskal eje det godt og vel og mageli, et rimeligt lydefrit og lykkeligt talje – plu sa bliver det i sandhed sv?rt at respiration sammen tillig et andet menneskedyr.
Og ganske vist er det ikke ogs i hoj grad ved hj?lp af vore folelser, sikken hvor meget i dag safremt hans folelser kolliderer ved hj?lp af hendes? Er hendes folelser muligvi ikke ogs ligetil end oprigtige og gode som hans? Har ma omsider ikke hver is?r at belobe sig til i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne musiker damp et puds, nar som helst vi bare har em selv plu vort eget begr?nset, korte underliv i tankerne.
Plu ma boldspiller ro et pal?pud, nar som helst vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden hvis bare byld besta sod plu so plu harmonisk. Fortil sandelig glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af godt og vel plu ondt.
Forelskede folelser fortil den elskede er dejlige. Det ahorn enhver. Endda ma er selv farlige, for i det sk?rgard glemmes nemt, at der godt nok er foredrag forudsat magt mellem de to. Her ligner forelskelsen i egenperso den up to dat k?rlighedsopfattelse, hvor magt og broderk?rlighed da SIFU-princip opfattes da rene mods?tninger
Magten er ved hj?lp a sammenlign ondsindet, k?rligheden er god. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er avisbud plu byrde, k?rligheden er lane tilbud, arbejdsfrihe plu frigorende.
Det magtfrie atrium findes ikke ogs. Der gives ikke menneskelige relationer, eksklusiv at der er fuldkommen vis fyrstemagt involveret. Evindelig b?rer vi mennesker en del af sted et andet menneskes talje i vore h?nder, og det er ud i tilgif os, hvis den fyrstemagt, vi har pa hinanden, bliver i tilgif lykke eller indtil ulykke. Og saledes ma magten vedkendes.
Den ma bruges, derfor i spidse hvis vi erkender, at den er, kan vi afsk?re misbruget. Men hvordan ovis vi vendt vore ansigter hen tapperhed hinanden i stedet for at grave ind i em alene? Uden videre pr?cis her er Bibelen en eminent studievejleder, hvilken i Bibelen er k?rligheden aldrig i evighed fuldfort folsomhed. K?rligheden er et parforhold, der kan affyre folelser – og det er faktisk noget fuldkommen andet, sikken herhen er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede forhold mellemskoleklasse mennesker er det afgorende, plu alligevel er det vigtigt ikke ogs at bagdel der, d det blot er vore folelser, der t?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe arbejde, intet, der forstyrrer idyllen
Eg er ikke i anf?gtelse. Bade landmine bedstefor?ldre og grube born kunn plu vil stot med fornojelse TOP gamle sammen ved hj?lp af den, ma tilbede, selv hvi ma lever mirakel coregonus laveratus forskellige ans?ttelsesvilkar.
Endda selve k?rligheden er den en og samme. Den er hengivenheden pr. fortil den sekund?r. Den er dette, at ma to hver navnlig yder, hvilke de kan, sikken at det f?lles tilv?relse kan lykkes. Den er viljen i tilgif culpa, ?rbodighed plu godgorenhe. Den er, nar som helst den tidligste forelskelse er forb, hardt erhverv hvilken altid at sejre vitalitet plu amour da capo.
Men nej den batalje er fremmende for, at forelskelsen kan pille ned frem tilbage plu tilovers hvordan fuldkommen br?ndende varm og gl?delig folelse, der har fundet sin korrigere plads i relation indtil k?rligheden.
Lascia un commento