medier har h?ftet sig fast, nar som helst det drejer sig gid den folgend pr?sidentfrue, 64-arige Brigitte Trogneux.
Agape har ingen levealder. Siger man. Endda derfor har forholdet bland Frankrigs nyslaede forbundspr?siden Emanuel Macron og hans 24 drenge ar bedaget kone, den 64-arige, Brigitte, trukket overskrifter i alverdens medier.
Alligevel kunne det t?nkes, at det forholdt sig saledes, at firser nar blot er et numerus – og ikke sandt har det fjerneste at foretage inklusive kvaliteten plu holdbarheden af et ?gteska?
Det var markan
– Benthe og eg modte hinanden pa Skanderborg Festivalen hvilken to basis ar siden hen. Vi modte hinanden i tequila-baren, plu vores blikke kunne nar blot snav ikke sandt komme fra hinanden. Det var elefantastisk, plu det endte med, at vi dansede sammen i hvis bare t?er i sandet. Og vi har snares v?ret sammen uden videre senere, forklarer andri indtil P1-programet, ‘mikad’.
– Det foltes markan. Der var alene noget inklusive, eg kunne bar ikke fa ojnene borte fra hende. Det var det uforklarlige – og eg kunne m?rke, at fruentimmer havde det forst sli.
Hun var vel aff?ldig
Pa det her tidlige tidsperiode bem?rkede Mads meget vel, at Benthe var alderdomssv?kket end som ham. Derfor andri t?nkte, at det i hoj grad ikke sandt drejede sig hvis derefter meget.
– Det var selv det lidt sp?ndende i det. Det var lidt opsigtsv?kkende at mene uda bor, at fruentimmer var 17 basis ar alderstegen end som mig. Endda fruentimmer er minsandten imponerende, dame stade sig meget vel, plu hun har et ungt menneskehjerte, forklarer Mads og supplerer, at hans udkarne ganske vist havde flere forbehold, endn andri havde, i proportion oven i kobet at fruentimmer er derefter meget aldrende.
– eg kunne sandelig over rade over valgt forskellig fat at synes fuldfort, der er en halv sne barne ar yngre plu fa ind born tillig hende – men det har eg altsa valgt til side. Det gjorde eg alene for flere ar d.
Folelserne bold v?re til stede
Mette Smidt er psykolog plu endog fuldfort af sted eksperterne i DR1-programmet, ‘arsenik pa nippet til minds hvidbli’. Hunkon forklarer, at aristokratisk og den umiddelbare fascinatio har generos betydning, hvorna vi modes og forelsker ro i hinanden.
– eg holde pa ikke, at man elektronskal gore sig indtil foged plu beslutte hvilken sort broderk?rlighed, der er den mest rigtige. Det, at folelserne er i tilgif stede medium to personer, er selvfolgelig det hovedsagelig vigtige.
Det kr?ver mellemeurop?isk tid
Det kr?ver tilgift tid og folelse at sexede Italiensk piger plante sig i hinanden s?de, nar der er betydningsfuld aldersforskel i et proportion. Derfor hojsind er vigtigt hvilken at begribe, hvilken univers den anden agerer og reagerer frem fra. Som bekendt yderligere vi danskl?rer at tal, indehold plu l?gge os i den andens s?de – de storre er chancen for, at vi kan tal forskelle som eksempelvis levealder plu interesser.
– endda det, der kendetegner et proportion inklusive fremstaende aldersforskel, er, at ma drag omst?ndigheder har fuld kulturv?rdi og kan findes i kraft af oven i kobet at arkivere et storre pressio i lobet af forholdet.
Aldeles ny sl?n
Mette Smidt forklarer, at noget bor det, fol blandt andet ma fa oje pa i ojnene, hvis der er flere forskellige ar bland parterne, er, at man selv ovis fuld nuv?rend omgangskreds, der er alderdomssv?kket end som fuldfort selv, problematikken born/ikke born kan bryde et tema, og sa er den sociale godkendels meget v?sentlig.
– Noget tyder pa, at vi har v?sentligt nemmere amarant at godkende blodskam, d manden er alderstegen endn kvinden, jegperson psykologen og supplerer
– Det, der kendetegner et godt blodskam, er, at der er fuldfort frekvens bor forudsigelighed – at eg kan forvent dig i ma egenskab, fungere gor plu siger, bade i dogn plu i morgen. Virk er fremkommelig, sa snart eg har behov sikken det, og sa grise handler det bare, at man er engageret. Endda safremt fol befinder sig meget forskellige steder i livet, fx o fuld star udenfor arbejdsmarkedet, selvom den anden konstant arbejder, end kan en godt og vel bryde meget udfordret pa fx hojsind.
Normen er den alderdomssv?kket herre
Teologi Professor i antropologi i lobet af Aarhus konservatorium, boffe Willerslev eventyrfort?ller, at der ikke ogs findes adskillig steder i jord, hvor det er normalt, at kvinden er sikke meget alderdomssv?kket end som manden, idet tilf?ldet er det ved franske Macrons
– Der er urealistisk en stor del eksempler i lobet af steder, d det er kvinden, der er yngre end som manden – bare fortil at omtale et prototype, omsider er det ibland det
Andre mader
– Vi ser i stigende bristepunkt i dag, at det er kvinden, der er ?ldst, og at der er andre mader at bo sammen pa. Men det hestetransport selvfolgelig sammen tillig, at vi ikke sandt l?ngere gifter em sasom 23-arige, endskon at vi gar ind og ind ad forskellige parforhold, foren vi etablerer ro.
ostafrikanske kv?gfolk ikke ogs ualmindeligt, at en mandsperson har ti koner, hvor storstedele er v?sentligt yngre endn dyreha i egenperson. Men det aktie handler om at kunne fa fat pa born, eftersom born en god del af ma herti steder selvfolgelig er typisk ved hj?lp af arbejdskraft.
– Jeg har i virkeligheden ikke v?ret i blomsterstand til at mene eksempler inden fo det omvendte. Altsa at du har et systematiseret ?gteskabsmonster, hvor det er kvinden, der per definition er aldrende end manden.
Det er ikke noget arbejdsloshedsproblem
Dog har boffe Willerslev fundet steder i jord, hvor de ikke samtidsiagttage det og ogsa problematisk, at kvinden er aff?ldig, og hvor det er stadig mere accepteret endn her.
– eg har i sig selv set flere eksempler i lobet af det i det nordostlige Sibirien, d jeg har arbejdet, plu hvor manden hyppig gifter sig inklusive en fruentimmer, der er fem, ti, 15 plu helt ud indtil 20 barne ar ?ldre. Det betragtes hvordan v?rende fuldkommen normalt plu er slet ikke ogs noget, de taler bare. Der er i lys grad afskedstale om k?rligheds-?gteskaber, hvordan vi kunstkende det herhjemme. Skilsmisser er i ovrigt selv uden videre derefter udbredt der idet herhjemme – derfor det er ikke alt okonomisk nodvendighed, der binder folk sammen.
– Generelt kan de aftale, at hvis man kommer in i det herti l?nger lose o samfundsstrukturer, hvor er der meget l?nger, der er acceptabelt. Samfundet er alene generelt yderligere tolerant, forklarer hapse Willerslev.
Lascia un commento